Lidt om mig

Jeg hedder Bettina og er født i 1982. Jeg bor sammen med min mand og 4 børn i et hus i midten af Ullerslev. Vi har en hyggelig aflukket have med masser af plads til at udfolde sig motorisk. Vi har sandkasse, gyngestativ, rutschebane mm.

Jeg har valgt at starte op som privat dagplejer, da jeg elsker at arbejde med de helt små børn, give dem en god og tryk hverdag, mens mor og far er på arbejde.

Jeg har tidligere arbejdet som kommunal gæsteplejer. Derefter gik jeg hjemme en årrække  med vores egne 4 børn. De sidste 2 år har jeg arbejdet som privat børnepasser.

Jeg er ikke en institution, men et hjem, hvor børnene skal kunne føle sig hjemme og hygge sig hver dag. Vi skal bage, klippe, klistre, tumle, grine, synge, danse, gå ture, udforske naturen, følge med i højtider mm. Jeg fejre børnenes fødselsdage og højtiderne.

Jeg vil med leg og en tryg hverdag gøre mit bedste for til, at Jeres barn udvikler sig til et  selvstændigt og nysgerrig lille menneske, med masser af energi og lyst til at se mere af verden.

Jeg bruger meget haven og elsker at gå ture i skoven og ud og se på naturens dyr.

Jeg kan tilbyde et rent og pænt hjem med stor fokus på allergi venlige produkter og rengøring.